Biosikring er foranstaltninger, som skal forhindre brug af biologisk materiale og bioteknologi til våbenfremstilling.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af engelsk biosecurity.

Biosikring er en forpligtelse for alle lande, efter at De forenede Nationers Sikkerhedsråd i 2004 vedtog en resolution (UNSCR 1540), som pålægger alle lande at forebygge udbredelsen af biologiske, kemiske og nukleare våben. Det skal ske ved at kontrollere anvendelsen af relevante materialer.

Kontrolmyndighed i Danmark

Den gavnlige anvendelse af fx bakterier eller produktionsudstyr til forskning og industriel virksomhed kræver derfor tilladelse fra relevante myndigheder, hvis de pågældende materialer eller teknologier også kan anvendes til fremstilling af biologiske våben. I Danmark er den kontrol fastlagt gennem en lov fra 2008, og kontrollen udføres af Center for Biosikring og Bioberedskab.

Teknologi med misbrugspotentiale

Det biologiske trusselsbillede er imidlertid i stadig udvikling, hvilket især skyldes den hurtige udvikling inden for bioteknologi og tilgrænsende videnskabelige discipliner.

Teknologi med misbrugspotentiale, TMP, som kan bruges til udvikling eller anvendelse af biologiske våben, er kontrolbelagt i mange lande inklusive Danmark. Der er både tale om viden og færdigheder, som er nødvendige for fremstilling af biologiske våben, og for visse forskningsprojekter (Dual-Use Research of Concern, DURC), der kan udvikle nye bakterier, virus eller toksiner eller fx ændre smitsomhed, modstandsevne, målgruppe, dødelighed m.v. Det betyder, at visse projektkategorier, fx Gain-of-Function-projekter, der bevidst har til formål at øge smitsomheden af forskellige virus, er underlagt kontrolforanstaltninger i mange lande.

AI og biovåben

I de senere år er den bioteknologiske udvikling blevet yderligere understøttet af it-systemer med neurale netværk eller specialiserede AI-modeller (kunstig intelligens). Disse systemer (fx AlphaFold2, som resulterede i en Nobelpris i 2024) har bl.a. gjort det muligt at designe protein- eller DNA-strukturer med nye helbredende eller, alternativt, sygdomsskabende effekter. Andre AI-systemer gør det muligt at karakterisere enorme datamængder, herunder DNA-profiler for bestemte befolkningsgrupper (evt. selektiv måludpegning) eller virale lethalitetsfaktorer. Dette kan understøtte kunstig evolution eller hjælpe til direkte fremstilling af uddøde virus eller helt nye, ikke-naturligt forekommende biologiske organismer.

Spredning af biologisk våbenteknologi forsøges begrænset ved internationale beskrivelser og oplistninger af biologiske mikroorganismer og de nukleinsyresekvenser, der vides at være egnede til våbengørelse. Dertil kommer beskrivelser af udstyr og fremstillingsmetoder, som kan føre til færdige biologiske våben. De nye it-redskaber, herunder især specialiseret AI inden for molekylærbiologisk, syntetisk biologi, gør imidlertid faste, forud definerede kontrolkrav vanskelige at fastlægge og håndhæve for nationale og internationale myndigheder. Offentligt tilgængelige AI-modeller har dog indbyggede barrierer, som skal forhindre, at de kan hjælpe med fremstillingsanvisninger til biologiske våben.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig