Begonie er en af de mest alsidige prydplanter i kraft af de mange former og farver på blomster og blade, men også pga. sin blomstringsvillighed og nemme pasning. Begonia minor blev dyrket allerede i 1777, og i dag findes over 10.000 hybrider og varianter, men det er ganske få arter, der danner grundstammen i forædlingsarbejdet.
Der er i princippet fem hovedtyper: bladbegonier, julebegonier (som er hybrider af Lorrainebegonie), elatiorbegonier, hybrider af B. semperflorens og knoldbegonier. Bladbegonier er kraftige planter med uanseelige blomster, men med stærkt farvede blade, ofte i rødviolette toner. Julebegonie har store lyserøde eller hvide blomster, mens elatiorbegonier dækker næsten hele spektret af blomsterfarver, undtagen blåt og violet. Til udplantning i haven anvendes isbegonie, som har små kødede blade og lilla blomster, samt knoldbegonie, der har et rigt blomsterflor og store skæve blade.
Da de fleste begonier oprindelig stammer fra højereliggende dele af tropiske regnskove, er de både fugt- og varmekrævende. Blandt undtagelserne er Begonia socotrana fra øen Sokotra i Yemen. Denne art har fået stor betydning i forædlingen, både fordi den er mindre tørkefølsom og fordi den blomstrer om vinteren; den er indkrydset i både jule- og elatiorbegonier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.