basepar

Et basepar i molekylærbiologi er de to komplementære baser, der sidder over for hinanden holdt sammen af brintbindinger på hver sin sammenhørende streng af et DNA-molekyle. Basepar kan også forekomme i RNA hvor der bliver dannet en struktur af intramolekylære bindinger i et enkeltstrenget RNA. De resulterende strukturer kan være bindingssteder for proteiner og har stor betydning for processering og funktion af RNA.

I DNA findes de fire baser A, G, C og T (adenin, guanin, cytosin og thymin), hvor det i RNA er A, G, C og U (uracil). I begge makromolekyler sidder baserne på en streng af sukker og fosfatbindinger. Både DNA og RNA kan være kemisk modificeret hvilket kan give andre egenskaber for molekylerne, påvirker deres tilgængelighed for proteiner i cellen, og særligt for RNA påvirker stabilitet.