badehotel

De første badehoteller langs de danske kyster åbnede i 1880'erne, samtidig med at kurturismen kom til Danmark.

Der blev bygget kuranstalter i bl.a. Silkeborg, Sæby og Marienlyst ved Helsingør. Kundeunderlaget, som fortrinsvis bestod af ”velnærede grosserere og blodfattige frøkener”, var nu tilsyneladende stort nok til at kunne udgøre et økonomisk grundlag for disse etablissementer.

Samtidig blev der opført badehoteller ved de mest attraktive strande, der henvendte sig til det ferierende borgerskab. De første badehoteller åbnede i 1884 i Søndervig og Blokhus, Bornholms første badehotel modtog gæster i 1887, Fanø fik sit Nordsøbad og kurhotel i 1892, Løkken fulgte efter med et badehotel i 1895, og det fornemste af dem alle, Skagens Badehotel på Grenen, slog dørene op for et kræsent og internationalt publikum i 1898.

Gæsterne på badehotellerne opholdt sig almindeligvis tre-fire uger på det samme hotel og vendte som regel tilbage til det samme sted år efter år. Efter vor tids målestok var værelserne temmelig spartansk indrettede med kun det allernødvendigste udstyr. Tøjet hængte man på et søm på væggen i værelserne, og det var en luksus, hvis der var rindende koldt vand på værelset.

Det afgørende for gæsterne var imidlertid, at man kunne nyde freden og roen, den friske luft og de efter sigende sunde havbade. Som man ser i tv-serien ”Badehotellet” (sendt på TV 2 i årene 2013-2024), spiste man alle dagens måltider på hotellet, og en vigtig del af ferielivet var, at man kom sammen med de rigtige mennesker. I mange tilfælde var en del af formålet nemlig også at finde et passende parti til den giftefærdige søn eller datter.

Maden på badehotellet var et kapitel for sig. Frokosten bestod af en varm ret og koldt bord, mens der var tre retter til middag (hvor gæsterne naturligvis klædte om til selskabstøj), efterfulgt af kaffe. På badehotellet Tannishus i Tversted vankede der eksempelvis altid hummer til frokost og kringle til eftermiddagskaffen om søndagen.

• kurbad
• ferie
• turisme