En båndkniv er et stykke værktøj, der tidligere blev brugt til bearbejdning af træ, som typisk var fastholdt af tangen i en snittebænk. Båndkniven består af et knivsblad med håndtag i begge ender. Knivsbladet, der kan være ret eller buet, kaldes også en krumkniv.
Båndkniven kendes helt tilbage til den romerske oldtid. I nordisk jernalder og vikingetid var den sammen med øksen og kopboret (også kaldet skeboret) det foretrukne værktøj til fremstilling af skibe, vogne, husgeråd og redskaber af grønt og lagret træ. I middelalderen og op til nyere tid blev båndkniven brugt til fremstilling af træsko, tønder og kar; tænder til vind- og vandmøllernes store gearhjul af træ; samt træspåner til beklædning og tagtækning.
Båndkniven var ikke specialiseret, men havde stor og bred anvendelse og kunne udføre både groft og fint arbejde. Den var derfor også et meget skattet værktøj både i gårdenes huggehuse og i træskibenes værktøjskasser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.