Wolt er en udbringningstjeneste, der leverer måltider og en række dagligvarer til sine kunder. Virksomheden blev grundlagt i Finland i 2014, men er i dag et datterselskab af den amerikanske madleveringsvirksomhed, DoorDash. Den har en markedsandel på 56 % i USA.
Wolt blev etableret i Danmark i 2017, godt hjulpet frem af Covid-19-pandemien. Ifølge Wolt selv har virksomheden i Danmark tilknyttet ca. 7.000 bude. Danmark er et af virksomhedens vigtigste ekspansionsmarkeder, og i 2024 skød det finske moderselskab 80 mio. kr. ind i Wolt Danmark.
Det danske kontor i København har over 400 ansatte. I 2025 leverede Wolt flere millioner ordrer fra over 4.000 restauranter og 1.000 detail- og dagligvarebutikker i mere end 50 danske byer.
I 2022 havde Wolt for første gang en bruttofortjeneste, der var større end konkurrenten Just Eat. Netmediet FødevareWatch vurderede i 2024, at Wolt havde etableret sig som markedsleder i Danmark.
Wolt leverer mad og dagligvarer i 28 lande (2025).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.