Skarpsallingkarret

Skarpsallingkarret er et såkaldt tragtbæger, dvs. at det har tragtformet hals. Det er 19,5 centimeter højt, tyndvægget og forsynet med to små øskener, som formentlig har været brugt til ophængning.

Ornamentikkens komposition er stram: Karrets bug er inddelt i skiftevis tomme og tæt ornamenterede lodrette felter, mens halsen er prydet med vandrette bånd med streg- og krydsornamentik. Mønstrene er indprentet ved hjælp af bl.a. muslingeskal (hjertemusling) og rørknogle.

Karret er udført i Klintebakke-stil, som har navn efter en boplads ved Tranekær på Langeland.

Karret blev fundet 1891 i et ellers tomt gravkammer ved rydning af sten fra en jættestue på Oudrup Hede i Himmerland. Herefter blev det solgt til en opkøber for 18 kroner og kom i 1892 i Nationalmuseets besiddelse via den historiske samling i Randers.

Fordi Skarpsallingkarret er fundet i en jættestue, må det tolkes som en gravgave. Formentlig har karret indeholdt mad eller drikke, som den døde har fået med i efterlivet.

Rigt ornamenterede lerkar er en almindelig grav- og offergave i tragtbægerkulturen.

Arkæologen Sophus Müller kaldte Skarpsallingkarret for "det skønneste af alle Stenalders Lerkar Nord for Alperne" og karret må da også anses som et absolut højdepunkt i yngre stenalders keramiske formgivning og ornamentik.

Fundet er velkendt af de fleste danskere fordi det pryder 50-kronesedlen i 2009-serien af danske pengesedler. Skarpsallingkarret er udstillet på Nationalmuseet i København. En mindesten er opsat på karrets formodede findested.

• bondestenalder

• Oldtiden i Vesthimmerlands Kommune