Sellafield

Oparbejdningsanlægget ved Sellafield udledte specielt i 1970'erne store mængder radioaktivt materiale til havet; alene af de isotoper, der udsender alfastråling, udledtes i 1973 ca. 170 TBq (1 TBq = 10¹²Bq). I slutningen af 1990'erne var udledningen nede på omkring 1% af niveauet i 1970'erne, hvilket især skyldes forbedrede behandlingsmetoder. Ud over denne kontrollerede udledning har anlægget været ramt af flere uheld, hvor radioaktivt materiale er strømmet ud i havet.

Udledningen er især tydelig i Det Irske Hav. Flere havorganismer, bl.a. blæretang, krabber og muslinger, kan opsamle visse radioaktive isotoper til højere koncentrationer end i det omgivende vand. I Det Irske Hav kan blåmuslinger således indeholde 10.000 gange mere plutonium end i uforurenede havområder. Cæsium-137 og andre radioaktive isotoper fra Sellafield kan spores vidt omkring i Nordatlanten. Fra Det Irske Hav fører havstrømmene stofferne nord om Skotland ind i Nordsøen, videre op langs den norske kyst til Svalbard og herfra ned til sydspidsen af Grønland.

Den forhøjede radioaktivitet som følge af Sellafieldudledningen kan dog ikke med sikkerhed påvises at have forårsaget skader på hverken mennesker eller havets plante- og dyreliv. Det radioaktive bidrag fra fx det naturligt forekommende kalium-40 er større, og eventuelle skadevirkninger er vanskelige at skelne fra skader forårsaget af andre påvirkninger.