Schisandra er en slægt af lianer i familien Schisandraceae. Der kendes ca. 26 arter, som hovedsagelig er udbred i Østasien; en enkelt art (Schisandra glabra) findes i det østlige Nordamerika.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Schisandra kommer af græsk schisis, af schizein 'dele, kløve' og aner 'mand', genitiv andros.
De har hele blade og dekorative blomster, hvor blosterblade, støvdragere og frugtblade er skruestillet. Frugten er et bær.
Visse arter dyrkes som prydplanter i haver. Det gælder især schisandra (Schisandra chinensis), som har duftende hvide eller lyserøde blomster og røde bær.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.