Santiago de Chile

Santiago blev grundlagt i 1541 af spanieren Pedro de Valdivia. Allerede i kolonitiden indtog byen rollen som landets centrum, og den blev hovedstad efter uafhængigheden, som blev vundet i Slaget ved Maipú nær byen i 1818.

Den fortsatte magtkoncentration i Santiago var blandt årsagerne til de oprør, som brød ud i både de sydlige og de nordlige chilenske provinser i 1850'erne.

I årtierne omkring 1900 tog byudviklingen atter til med bl.a. omfattende fabriksbyggeri og udbygning af jernbaneforbindelserne.

Den økonomiske udvikling førte til en betydelig indvandring til byen fra andre dele af landet. Indbyggertallet steg fra ca. 250.000 i år 1900 til knap 2 millioner i 1960, og byens vækst var i høj grad ukontrolleret og ureguleret i store dele af det 20. århundrede.

Under Augusto Pinochets diktatur var kulturlivet i Chile præget af censur og undertrykkelse. Siden er det vokset frem igen, og i dag har Santiago de Chile et omfattende og bredt kulturliv.

I Teatro Municipal opføres der ballet, opera og klassiske koncerter. Der er også en række andre teatre, som spiller både klassiske og nyere værker. Det sker blandt andet i kulturcentrene GAM og Matucana100.

Der er desuden et aktivt miljø for graffiti og vægmaleri, som præger gadebilledet i byen; ofte med direkte eller indirekte politiske budskaber.

Kirken San Francisco (1618) er det eneste bevarede sakrale bygningsværk fra den spanske kolonitid. Den spanske arkitekt Joaquín Toesca virkede i landet fra 1780; hans nyklassicistiske stil ses i regeringsbygningen Palacio de La Moneda (påbegyndt 1784) ved Plaza de la Libertad, hvor Salvador Allende døde under militærkuppet i 1973, samt i byens katedral (1800) på Plaza de Armas.

Efter uafhængigheden i 1818 begyndte en modernisering af byen; senere opførtes Teatro Municipal (1857, ombygget 1873) og kongresbygningen (1876). Omkring år 1900 blev der opført enkelte stål- og glaskonstruktioner, fx banegården Estación Alameda (1910). Arkitekturen i 1900-tallet har været præget af såvel traditionel spansk byggestil som moderne højhusbyggeri.

Santiago huser mange af Chiles vigtigste museer: Museo Nacional de Bellas Artes (Nationale Kunstmuseum), Museo de Historia Nacional (Nationalhistorisk Museum), Museo de Memoria y de Derechos Humanos (Museet for Erindringer og Menneskerettigheder), Museo de Arte Contemporáneo (Museet for Moderne Kunst) og Museo Chileno de Arte PreColombino (Museet for Precolombiansk Kunst).

Befolkningstilvæksten er stor, primært pga. tilvandring fra resten af landet, og store slumbebyggelser har bredt sig op ad kystbjergene.

Santiago rummer en betydelig del af Chiles industri; her produceres bl.a. fødevarer, sko og tekstiler. Byen huser desuden landets vigtigste uddannelsesinstitutioner, bl.a. Universidad de Chile (1738) og Universidad Catolica (1888). Det chilenske parlament blev i 1990 flyttet til havnebyen Valparaíso ca. 140 km nordvest for Santiago.

Nær byen ligger populære skisportsområder samt nogle af Chiles bedst kendte vindistrikter, heriblandt Maipo Valley.

Beliggenheden mellem to bjergkæder har sammen med væksten i industri, trafik og befolkning givet store problemer med luftforurening.

Den offentlige transport i Santiago de Chile er integreret under selskabet Red Metropolitana de Movilidad. Transportsystemet består af syv metrolinjer (med yderligere tre linjer projekteret), en enkelt jernbanelinje og ca. 400 buslinjer.

• Chile