Faktaboks

Rudolf Sand
Født
15. november 1922, Frederiksberg
Død
9. juni 2002

Rudolf Sand var en dansk jæger, forfatter og medforfatter til en række jagtbøger, heriblandt Den store jagtbog (1963-1965), Asian Hunter (1989) og Afrika – stadig vildt (1962).

Han blev født på Frederiksberg som søn af overretssagfører Rudolf Sand og hustru Rachel Møller. Efter studentereksamen i Birkerød i 1940 blev han i 1947 cand.jur. Efter en periode som juridisk manuduktør og sagførerfuldmægtig blev han landsretssagrøer i København fra 1950. Senere fik han møderet for højesteret, og han var dertil lektor i ejendomsret ved Københavns Universitet.

Rudolf Sand har sideløbende haft en række bestyrelsesposter i erhvervslivet og skrevet juridiske artikler i fagtidsskrifter, ligesom han var medforfatter til Juridisk grundbog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig