Johan Krohns digtcyklus Peters Jul (1866/1870) er et af dansk børnelitteraturs mest læste og citerede værker. Indledningsdigtet Før Julen har gennem generationer haft status som et billede på selve højtiden.
Jeg glæder mig i denne Tid! / Nu falder Julesneen hvid. / Og saa maa Julen komme. / Min Faer hver Dag i Byen gaaer. / Og naar han kommer hjem, jeg staaer / Og seer hans store Lomme.
I Peters Jul giver Johan Krohn stemme til det lille barn, og værket handler både om barnets forventninger og om mad og gaver. Jesusbarnet og den kristne forkyndelse spiller naturligvis også en rolle, men det er barnets oplevelse af julen som en anledning til spænding og festivitas, der kommer i første række.
Johan Krohn bruger drengen Peters synsvinkel til at hylde julen i den borgerlige familie: Mor bager pebernødder, far klipper pynt, søster Hanne syr, og Peter venter og drømmer.
Deres familieliv er privilegeret og idealiseret, og det bliver bevidst markeret fra Krohns side. I et digt lader han læseren møde den fattige Rasmus, der inviteres ind i varmen. Jul rimer i 1800-tallet også på hjælpsomhed og barmhjertighed over for de mindrebemidlede og sultne.
Af originaludgaven, der udkom i december 1866, har kun få eksemplarer overlevet til nutiden. Det litografiske omslag viser den gamle Jul, dvs. den tidlige version af julemanden, som bedstemor fortæller om i bogen. I bladet Illustreret Tidende blev bogen i 1866 rost for sit originale ydre.
Førsteudgaven af Peters Jul udkom i 1866 anonymt med tegninger af broderen Pietro Krohn og Otto Haslund, trykt i litografi. Teksten bestod af otte fortællende digte; det første var Før Julen, og det sidste var Helligtrekongersaften. Selve publikationen var et faconskåret og håndkoloreret hæfte forsynet med en langskægget og kutteklædt julemand på forsiden.
Brødrene Krohn var dog ikke helt tilfredse med den anonyme førsteudgave, og i 1870 udgav de i eget navn en ny version med et nyt indledningsdigt og tre andre digte, blandt andet digtet om Rasmus.
Andenudgaven blev udelukkende illustreret med Pietro Krohns sorthvide tegninger, gengivet i xylografier af F. Hendriksen. Den første farveillustrerede udgave med Pietro Krohns tegninger kom i 1889 og var bearbejdet af Frants Henningsen.
Siden er der kommet adskillige andre udgaver til, og mange kunstnere har gennem tiden forsøgt at illustrere teksten, herunder Erik Henningsen (1914) og Herluf Jensenius (1942).
I dag er det dog først og fremmest de originale tegninger af Pietro Krohn, som bliver genoptrykt og også er de mest kendte i offentligheden. Krohns tegninger indeholder romantiserede billeder af børn, legetøj, pyntelige juleneg, kringler, syede Dannebrogsflag og snelandskaber, som er typiske for samtiden og i dag kalder på en vis nostalgi.
Illustrationerne viser også et billede af et i samtiden helt moderne juletræ med klippede figurer, levende lys og en stork på toppen.
Slidstyrken i Peters Jul kan forklares ud fra teksten og illustrationernes genkendelige og barnligt appellerende beskrivelse af højtiden. Samtidig spiller det ligefremme sprog, rytmen og den rimede form også en betydelig rolle. Johan Krohns faste metrik og enkle, fyndige rim gør teksten velegnet til oplæsning og deklamation.
Peters Jul har således også haft et langt liv som dramatiseret tekst i professionelle teatre og ved juleforestillinger på skoler og i forsamlingshuse. Hjemme i stuerne har en del børn også fået læst værket højt.
Julen er hos brødrene Krohn en lykkelig tid, men den varer ikke evigt. Digtet Efter Julen besinder barnet på realiteter og krav om lærdom, og dog trækkes stemningen fra julen også forsigtigt med ind i det nye år:
Julen endte! – Børnene fik / Igjen deres Bøger fat og gik / Til Skolen glad og fornøiet. / Der tænkte de ikke paa Julen; men / Da Klokken To de kom hjem igjen, / De leged med Juletøiet.
En delegation af 11 amerikanske kongresmedlemmer besøger den 16.-17. januar Danmark på initiativ af det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz. Delegationen har blandt andet sikkerhed i Arktis og handelsforbindelser landene imellem som dagsorden for besøget.
Grønland befinder sig i en højspændt politisk situation, efter præsident Donald Trump flere gange har udtalt, at landet bør være under amerikansk kontrol. Et nyligt møde mellem USA, Grønland og Danmark endte med enighed om en fælles arbejdsgruppe. Det er endnu uvist, hvad parterne vil diskutere. Se stort tema om Grønland.
Danmark er fra 15. januar vært for EM i håndbold for mænd. Danmark spiller sin første kamp mod Nordmakedonien 16. januar. Læs om sportens historie og udvikling frem til i dag.
Kommentarer (1)
skrev Poul Steen Larsen
Afbildningen af forsiden til 2.udgaven (1870) bør vise originaltrykket og ikke en fotokopi udført af et moderne trykkeri.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.