Faktaboks

Odd Nerdrum
Født
8. april 1944, Helsingborg, Sverige
Odd Nerdrum ved en skitse til maleriet Contra Natura (1988-1990).
Af /Samhold/Norges Nationalbibliotek.
Licens: CC BY NC ND 4.0

Odd Nerdrum er en norsk maler, som er kendt for at male i en barok stil inspireret af 1600-talsmalere som Caravaggio og Rembrandt. Nerdrum omtaler selv sin kunst som kitsch og er i Norge kendt som kritiker af modernismen og den konceptuelle kunst.

Odd Nerdrum er desuden kendt for sin alternative livsstil, hvor han bor med sin store familie i tre generationer på en gård nær Larvik. På gården bor også skiftende hold af kunstelever fra hele verden. Odd Nerdrums familieliv er skildret i dokumentarserien En ganske særlig familie (Nørgaard Film og DR, 2024), der vises på DR i 2026.

Baggrund og inspiration

Odd Nerdrum voksede op i et borgerligt hjem med en mor, der havde egen forretning, og en adoptivfar, der var advokat. Senere i livet fandt Odd Nerdrum ud af, at hans biologiske far var arkitekten David Sandved, og at mange voksne omkring ham altid havde vidst det. Odd Nerdrum har senere beskrevet sin barndom som en konstant følelse af at være 'forkert', og stedfaren som brutal. Til gengæld var han nært knyttet til sin (adoptiv-)farfar, som han er opkaldt efter, og som introducerede ham for kunst og kultur. Odd Nerdrum var allerede som lille interesseret i at tegne, og hans evner indenfor billedkunst og musik blev bemærket i hans skoletid.

Odd Nerdrum er uddannet ved Statens Kunstakademi (nu: Kunsthøgskolen i Oslo, avdeling Kunstakademiet) i Oslo i 1962-1965 under Aage Storstein og Alexander Schultz, der begge arbejdede med et kubistisk formsprog. Derudover var han i fire år elev på surrealisten Rolf Schönfelds private kunstskole på akademiniveau.

Nerdrum samlede tidligt en række unge kunstnere omkring sig som elever, de såkaldte Nerdrum-elever. Blandt disse kan nævnes Trine Folmoe, Even Richardson, Johan Patricny, Harald Kolderup og Sverre Koren Bjertnæs. Siden har han haft elever boende hos sig i længere perioder. I dag er Nerdrum-skolen sat i system, så eleverne kan ansøge om ophold af tre måneders varighed.

Odd Nerdrum er gift med folkemusikeren Turid Spildo og er far til fire voksne børn. Han har tidligere dannet par med billedkunstner og rektor Cecilie Broch Knudsen (1977-1991).

Odd Nerdrums stil

Odd Nerdrum afviste tidligt modernismens æstetik og orienterede sig i stedet mod forbilleder fra kunsthistorien, såsom Caravaggio og Rembrandt, clair-obscur-maleri, romantikken, historiemaleriet, skagensmalerne m.fl.Nerdrum har i perioder haft et anstrengt forhold til den offentlige kunstkritik og dele af kunstmiljøet i Norge. Som en kommentar til dette begyndte han i 1997 at betegne sin kunst som kitsch; et begreb der normalt bruges om uægte, billig eller dårlig kunst, og han kaldte sig selv kitschmaler.Kitschbegrebet, sådan som Nerdrum anvender det, synes også at omfatte store dele af den klassiske malerkunst, i modsætning til nyere udtryksformer som konceptkunst, installationer og performance, som han omtaler som kunst. Ved at vende begreberne på hovedet synes Nerdrum at ville fremtvinge en refleksion over, hvad kunst er, og hvad det ikke er.

I 2007 udgav den danske kunsthistoriker Merete Sanderhoff bogen Sorte billeder. Kunst og kanon. Her introducerer hun stilarten passionisme og Odd Nerdrum som en repræsentant for den. Hermed sætter hun Odd Nerdrum i samme kategori som de danske kunstnere Thomas Kluge, Ulrik Møller, Preben Fjerderholt, Peter Martensen, Balder Olrik, Martin Bigum og Michael Kvium. Fælles for dem er, ifølge Sanderhoff, at de befinder sig i udkanten af kunstscenen, på kant med den anerkendte og kanoniserede kunst. Det gør de bl.a., fordi de ikke lever op til postmodernismens sammenblanding af genrer og referencer eller modernismens eksperimenter med form og abstraktion. I stedet maler de figurative og fortællende malerier med teknikker, som man kender fra meget ældre kunst; fx clair obscure, hvor figurerne toner frem fra en dramatisk sort baggrund, som vi kender det fra teater. Passionisterne holder sig også indenfor klassiske genrer som landskabsmaleri, portræt og allegorier; altså personer og genstande, der er sat sammen på en måde, så de kan aflæses som symboler på fx frugtbarhed, forgængelighed eller død.

Odd Nerdrums maleri i perioden 1968–83

I perioden 1968–1983 skildrede Nerdrum samfundets tabere i en dramatisk hverdagsrealisme, for eksempel Morgen (1972), Trygd (1973, Museet for samtidskunst), Indlæggelsen (1975) og Arrestationen (1975–1976). Han skildrede også den nye ungdomskultur og brød seksuelle tabuer i billeder som Frigørelse (1974) og Vår (1977).I maleriet Amputation (1974) viste han individet som lemlæstet, som et offer for samfundet. I et af hans mest kontroversielle og debatterede værker, Mordet på Andreas Baader (1977–1978, Astrup Fearnley Museet i Oslo), skildrede han terroristen som et offer for samfundsmagten. Flygtninge på havet (1979, Hessisches Landesmuseum i Tyskland) tog fat på de vietnamesiske bådflygtninges situation.Nerdrum udførte også billeder fra familie-, bade- og strandliv, for eksempel Gravid kvinde (1977), Spædbarn (1982), Fra Citadellet (1979–1980) og Nevlunghavn (1981–1982). Tidlig morgen (1984) antydede noget nyt i Nerdrums kunst.

Odd Nerdrums maleri efter 1983

Fra omkring 1983 skabte Nerdrum mytiske malerier med omfattende brug af symbolik. Landskaberne er øde, golde og uendelige, inspireret af det islandske landskab, og himlen er mørk og tung. Menneskene bærer hjelmlignende hovedbeklædninger. Et af hovedværkerne fra denne periode er Skyen (1985, Bergen Billedgalleri). Menneskets oprør mod og ødelæggelse af naturen er et tema i malerierne Contra natura (1990) og Mand med et hestehoved (1993).Øde landskaber fungerer som symbol på undergang, død og eksil, men også på samling, frigørende ensomhed og nyt liv. I spændingen mellem undergang og nyt liv skabte han værker som Solen vender tilbage (1986) og Dawn (Morgengry) (1990, købt af David Bowie).Han gjorde omfattende brug af symboler i billeder som Vandvogterne (1985), Fem mennesker omkring et vandhul (1992), Brød (1991), Spædbarn (1992) og Mand med stenbider (1992. En række af hans billeder er knyttet til transformationssymbolik og helhedssymbolik i kontrast til dødssymbolik, for eksempel Sovende par (1991), Døende par (1992) og Hermafrodit (1992).Et andet tema, der stod centralt i Nerdrums maleri i 1990’erne, er kampen mellem kvinde og mand, for eksempel i Kvinde dræber såret mand (1994, Astrup Fearnley-samlingen) og Levende begravet (1996). Mange af hans motiver har været provokerende, blandt andet Selvportræt med gylden kappe (1998), Pissing Woman (1998) og Morgen på Dritskjær (2001).Nerdrum har også udført en række portrætter. Særligt kendte er hans selvportrætter og portrættet af Cato Zahl Pedersen (1995).

I 2000 holdt Odd Nerdrum op med at datere sine værker. Merete Sanderhoff giver følgende forklaring på hvorfor:

"Dette kan ses som en gestus, der skal understrege, at hans billeder befinder sig udenfor den konkrete nutid; at de er tidløse udsagn, eller mere præcist udsagn, der har noget at fortælle mennesker til alle tider."

Udgivelser

Odd Nerdrum har udgivet flere bøger; bl.a. Havfuglen (1978) med egne illustrationer, O. N. Kultegninger (1978), Notater 1967–1992 (1992), Hvad er kitsch? (2000) og Immanuel Kants sidste dage (2003).

Odd Nerdrums dom og frifindelse

Odd Nerdrum blev i 2014 dømt til et år og otte måneders fængsel for grov skatteunddragelse. Han blev senere benådet ved kongelig resolution. Efter de retssager, der førte til dommen, boede Odd Nerdrum og hans familie i lange perioder i bl.a. Island, Frankrig og Sverige, men vendte senere tilbage til Norge, hvor de købte den gård, der danner rammen om familiens liv og Nerdrum-skolen i dag.

Læs mere i Lex:

Læs mere her:

  • Hansen, Jan-Erik Ebbestad Odd Nerdrum : malerier, 1994
  • Hansen, Jan-Erik Ebbestad Fenomenet Nerdrum, 1996
  • Nerdrum, Odd & Richard Vine Malerier : skisser og tegninger, 2. utg., 2004
  • Pettersson, Jan Åke Odd Nerdrum, 1988
  • Pettersson, Jan Åke Odd Nerdrum : historieforteller og selvavslører, 1998
  • Danbolt, Gunnar Frå modernisme til det kontemporære: tendensar i norsk samtidskunst etter 1990, Samlaget 2014
  • Sanderhoff, Merete Sorte billeder. Kunst og kanon, Rævens Sorte Bibliotek, 2007

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig