Neubrandenburg

Den indre bys restaurerede fæstningsanlæg har tre voldgrave, en 2300 m lang og 7,5 m høj ringmur, 26 håndværkerhuse bygget ind i muren og fire gotiske teglstensbyporte fra 1400-1500-tallet. Sankt Johannes-klosterkirken og den gotiske Sankt Maria-kirke er begge fra 1200-1300-tallet; sidstnævnte fungerer som koncertsal. I digteren Fritz Reuters hus, hvor han boede 1856-63, er indrettet mindestuer.

Neubrandenburg blev i 1919 del af fristaten Mecklenburg-Strelitz og i 1946 del af den nye delstat Mecklenburg, der blev opløst i 1952. Fra 1952 var byen hovedby i Bezirk Neubrandenburg.

I 1945 blev Neubrandenburg udsat for omfattende ødelæggelser efter, at den sovjetiske hær havde indtaget byen; omkring 80 % af den gamle by blev brændt ned, og ca. 600 indbyggere menes at have begået selvmord. Efter 2. Verdenskrig blev Altstadt og de fire byporte genopbygget.

• Tysklands historie
• Mecklenburg-Vorpommern