Nelio Biedermann

Nelio Biedermann er en schweizisk forfatter, der på sin fars side stammer fra den ungarske adelsslægt Biedermann von Turony. Han er kendt for slægtsromanen Lázár (2025; på dansk Lázár 2026). Romanen er blevet sammenlignet med Thomas Manns slægtsroman Buddenbrooks (1901; på dansk Huset Buddenbrooks, 1903 ).

Baggrund og uddannelse

I 2022 afleverede Biedermann romanen Verwischte Welt (på dansk Slørede verden; ikke oversat) og novellesamlingen Die Enden der Welt (på dansk Verdens ender; ikke oversat) som sin afsluttende gymnasieopgave. Opgaven svarer til SRP i det danske gymnasie og var blandt årgangens fem bedste i Kanton Zürich. Biedermann studerer tysk litteratur og filmvidenskab på universitetet i Zürich.

Debut

I 2023 debuterede Biedermann med romanen Anton will bleiben (Anton vil blive, ikke oversat til dansk). Romanen handler om en ældre, kræftsyg og barnløs enkemand, der konfronteres med udsigten til at blive glemt efter sin død. I sin sidste livsfase forsøger Anton derfor at sikre sig et eftermæle først som forfatter, dernæst som fotograf og til sidst som billedkunstner. Undervejs knytter han et nært bånd til en modløs teenager, som han fører samtaler med om livets mening. Efterhånden forskydes rollerne mellem de to, så det bliver den unge teenager, der over for den aldrende Anton argumenterer for et positivt livssyn. Historien om Anton fører frem mod en erkendelse af, at der sættes stadigt færre varige kulturelle aftryk i verden.

Lázár

Romanen Lázár (2025; på dansk Lázár 2026) tager afsæt i Biedermanns egen familiehistorie og følger den ungarske adelsslægt Lázár gennem tre generationer fra begyndelsen af 1900-tallet til 1956. Fortællingen spænder fra 1900 til 1956 og skildrer en ungarsk adelsslægts fald gennem det habsburgske riges opløsning, de to verdenskrige, nazisme og Holocaust samt den efterfølgende sovjetiske dominans, der kulminerer i opstanden i 1956 og familiens flugt til Schweiz.

Slægtens udvikling væves tæt sammen med de politiske og historiske processer, der ikke alene fungerer som kulisse, men aktivt omformer familiens livsvilkår og bidrager til dens sociale og materielle nedgang. Samtidig undersøger romanen, hvordan historiske katastrofer sætter langvarige spor i både relationer og psyke, så erfaringer af tab, vold og skyld forplanter sig som mønstre mellem generationer frem for at stå tilbage som isolerede begivenheder.

Samlet set fremstiller Lázár det 20. århundrede som en gradvis opløsningsproces, hvor familiens sammenbrud spejler en centraleuropæisk bevægelse fra imperiale strukturer mod krig, diktatur og eksil. Et centralt etisk perspektiv i værket knytter sig til spørgsmålet om ansvar under politiske kriser. Romanen skildrer, hvordan individer kan blive indlejret i undertrykkende systemer gennem indirekte handlinger eller administrative funktioner; ofte ledsaget af fortrængning eller rationalisering af konsekvenserne.

Struktur og fortælleform

Lázár er episodisk opbygget og veksler mellem historiske oversigtsforløb og sceniske skildringer af enkeltpersoners liv. Kronologien er præget af spring i tid og perspektiv. Overgangene mellem kapitlerne er ofte abrupte og uden eksplicitte forbindelser, hvilket forstærker en oplevelse af brud i både tid og sammenhæng. Fortællingen skifter desuden mellem et distanceret historisk overblik og en mere begrænset, subjektiv fremstilling af begivenhederne, især i skildringen af sexscener og voldsepisoder.

Tematik

Som slægtsromankredser Lázár om forholdet mellem individ, slægt og historisk udvikling. Den undersøger, hvordan familiemedlemmers liv formes af politiske og sociale omvæltninger gennem det 20. århundrede. Tematiske spor som begær, identitet og sociale forskydninger udfoldes forskelligt i de enkelte generationers erfaringer og knytter sig til konkrete situationer og relationer frem for til én samlet forklaringsmodel.

Litterære traditioner

Lázár indskriver sig i en europæisk tradition for slægtsromaner, men adskiller sig ved en mere episodisk og scenisk fortælleform end genrens klassiske forgængere. Værket er blevet sammenlignet med Thomas Manns Buddenbrooks (1901) på grund af dets generationsperspektiv og historiske spændvidde. Samtidig kan Lázár læses i forlængelse af Joseph Roths Radetzkymarsch (1932; på dansk Radetzkymarsch, 1933), der ligeledes skildrer det habsburgske riges politiske og moralske opløsning.

Modtagelse

Lázár er oversat til mere end 30 sprog og til dansk af Andrea Fehlauer. Der er planlagt en filmatisering af romanen med Tom Tykwer som instruktør.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Schweizisk litteratur

Caroline Ballebye Sørensen

ph.d., Universität Zürich