Faktaboks
- Også kendt som
-
Mustis; byens officielle latinske navn var municipium Iulium Aurelium Mustitanum
Mustis; byens officielle latinske navn var municipium Iulium Aurelium Mustitanum
Musti blev grundlagt af fønikierne i 200-tallet f.v.t. og kom senere under numidisk herredømme; i 1. århundrede f.v.t. blev byen ophøjet til municipium, antagelig af Julius Cæsar.
Det nuværende ruinområde omfatter privathuse og gader samt en monumental port med tre buer, der fører fra hovedgaden ind på byens forum. Her er bevaret flere templer, hvoraf det ene traditionelt kaldes for et Apollon-tempel. Et andet tempel blev omdannet til en basilika i senantikken, da byen blev biskopsæde. Der er også bevaret et stort byzantinsk fort.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.