Luffa er en planteslægt med seks arter i græskarfamilien. Den er udbredt i Europa, Afrika og Asien.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer fra arabisk lūfa 'vaskesvamp'.

I modsætning til de øvrige medlemmer af familien har denne slægt fribladet krone.

Arterne kantluffa, Luffa acutangula og egyptisk luffa, L. aegyptiaca (L. cylindrica) fra tropisk Asien dyrkes for deres op til 30 cm lange, agurkelignende, spiselige frugter. Det blege karsystem af sidstnævnte art har en svampeagtig konsistens og kan bruges som bade- eller vaskesvamp, luffasvamp, og filtermateriale.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig