Faktaboks

Ludvig Phister

Joachim Ludvig Phister

Født
23. maj 1807, København
Død
15. september 1896, København

Ludvig Phister i hovedrollen i Holbergs Jeppe paa Bierget; atelierfotografi fra 1873. Det var teknisk umuligt at fotografere direkte på scenen på den tid.

.
Ludvig Phister. Foto Hansen, Schou & Weller.
Af .

Ludvig Phister var en dansk skuespiller og sin tids betydeligste komiker. Han var gift med Louise Phister i 50 år.

Tidlige år

Efter nogle år som balletbarn blev Ludvig Phister Ferdinand Lindgreens elev og senere arvtager.

Phister stod i årtier som figurtegningens mester, perfektibel i gestik og diktion og med en forbløffende forvandlingsevne. Efter debuten i 1825 blev rollerne som Henrik og Oldfux i Ludvig Holbergs stykker gradvis hans speciale.

Store roller

Blandt de store præstationer hører hans Jeppe fra 1851. Georg Brandes fremhævede ham som "Jeppes sande Defensor", mens Edvard Brandes siden fandt tolkningen for medynkvækkende, for "godmodig, skikkelig og rar".

En stor del af Ludvig Phisters rollegalleri lå i vaudevillerne, hos Heiberg, Henrik Hertz, Jens Christian Hostrup og Thomas Overskou. Også inden for opera og syngespil gjorde Phister sig gældende, således som en dæmonisk Don Bazile i Barberen i Sevilla (1830). Hans gennemarbejdede karakterstudier har rod i Heibergtidens ciselerede kleinkunst, men peger samtidig ved sin konsekvente psykologiske motivering fremad mod realisme og siden naturalisme. Phister gav sin teknik videre til efterfølgeren Olaf Poulsen.

Ægteskaber

Ludvig Phister var gift tre gange. Hans to første koner døde efter få års ægteskab. I 1832 blev han gift med Charlotte, født Oehlenschläger (1811-1835), i 1839 med Christiane, født Holst (1816-1841), og i 1846 med Louise, født Petersen (1816-1914).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig