Lone Aburas

Debutromanen Føtexsøen (2009) handler om Lene, der forsøger at finde fodfæste i sit liv i et København præget af klasseforskelle, uddannelsesdrømme og kulturelle spændinger.

Romanen skildrer Lenes arbejde i et supermarked, hendes forfatterambitioner og det komplekse forhold mellem Lene og hendes egyptiske far. Stilen blander socialrealisme med humor i romanens portræt af hverdagens usynlige hierarkier.

Den svære toer (2011) er en kollektivroman, der handler om romankarakterernes skiftende livssituationer. Gennem en alvidende fortæller viser romanen, hvordan personerne navigerer i arbejdsliv, relationer og selvbilleder, mens dens kollektive form samlet set udtrykker de sociale forskelle, der præger deres livsverden.

Forud for den alvidende fortællers beretning er romanen forsynet med en læsevejledning, der med humor og henvisning til Helle Helle, Ernest Hemingway og Herman Bang påpeger, at der i Den svære toer ikke gemmer sig betydning mellem linjerne.

I Politisk roman (2013) undersøger Aburas politisk aktivisme som et felt præget af selvbedrag, selvfremstilling og afmagt. Gennem den kyniske jeg-fortæller Rebecca og den velmenende, men handlingslammede Robert blotlægger romanen en middelklasse, der balancerer mellem moralske og private interesser.

Romanens satiriske tone peger både bagud mod 1970’ernes politiske patos og frem mod nutidens udhulede idealisme, hvor engagement ofte bliver en del af en selviscenesættelse. Resultatet er en illusionsløs og komisk skildring af romanens samtid og personer, der længes efter politisk handling, men konfronteres med deres egen dobbeltmoral.

Romanen Det kommer til at ske (2016) udfolder forholdet mellem barndomserfaringer og kunstnerisk praksis. Fortælleren Henry undersøger, hvordan traumer og social arv kan blive drivkraft i skriveprocessen, samtidig med at hans personlige fortælling foldes ud i en form, der både er selvrefleksiv og samfundskommenterende.

Bogen blander fiktion, erindring og grotesk humor i diskussionen af autofiktionens problemstillinger og konsekvenser.

Det er et jeg der taler (Regnskabets time) (2017) er et politisk ladet, rytmisk og performativt skrift, der kombinerer digte med illustrationer, agitation og propaganda (agitprop). Det handler om racisme, kolonial arv, ulighed og vrede, og om nødvendigheden af at artikulere et jeg, der ofte bliver talt henover.

Værket har en kritisk, insisterende tone og repræsenterer en markant drejning mod det aktivistiske i Aburas’ forfatterskab. Det skriver sig ind i en samtidslitterær oprørstendens, som også Glenn Bechs manifest Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) bidrager til.

Den sorte bog (B-sider) (2019) indeholder digte om tab, familiehistorie, migration og identitet. Digtene bevæger sig mellem personlige erfaringer og politiske problemstillinger og mellem lyriske og dokumentariske greb.

Digtsamlingens lyriske jeg skildrer blandt andet forholdet til sin egyptiske far, minoritetserfaringer og betydningen af at leve mellem flere kulturer.

Den frie verden (2022) er en dystopisk roman, der skildrer livet i et isoleret velhaverreservat. Her vokser jeg-fortælleren Loa op sammen med sin ven Silvio. Da Esso, en ung mand fra trange kår uden for reservatet, kommer ind i deres liv, bliver forskelle i ressourcer, magt og moral tydelige, og Loa tvinges til at forholde sig til konsekvenserne af sin privilegerede position.

Romanen kombinerer ungdomsrelationernes intriger med en karikeret fremtidsvision og en satirisk behandling af overklasselivets selvoptagethed. Den markerer samtidig en mere melankolsk vending i forfatterskabet, hvor sociale forskelle og globale uligheder fremstilles ikke alene grotesk, men også sorgfuldt.