Lannemezan er en fransk by og kommune, der ligger i den østlige del af departementet Hautes-Pyrénées i regionen Occitanie, 126 kilometer sydvest for Toulouse. I 2023 var her 5.811 indbyggere. Den ligger på Lannemezan-plateauet, i højder mellem 450 og 650 meter over havet.
Faktaboks
- Etymologi
-
Lannemezan kommer fra det occitanske lanamesa, betyder sletten (lanna) i midten (mesa).
I kommunen findes vandløbene: Arrats, Save, Gers, Baïse, Neste-kanalen, Baïse Darré og Galavette. Klimaet er præget af bjergene omkring med varme somre med pludselige byger, kolde vintre, ofte med sne, og et mildt forår med risiko for storme. Lannemezan ligger i tre beskyttede naturområder, og om vinteren kan man dyrke skisport, både langrend og alpint.
I byen ligger Saint-Jean-Baptiste kirken, hvis byggeri startede i slutningen af 1100-tallet. I 1945 blev kirkeporten klassificeret som et historisk mindesmærke.
Lannemezan har været startby i Tour de France fem gange siden 1999, og er det for sjette gang på femte etape i 2026.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.