Konebådsekspeditionen var en grønlandsekspedition, som fandt sted i årene 1883-1885. Den var en slags fortsættelse af W.A. Graahs ekspedition fra 1829 til 1830, hvor det blev dokumenteret, at nordboernes Østerbygd ikke lå på Grønlands østkyst, men på sydvestkysten.
Graah nåede frem til Dannebrogs Ø på 65°18' nordlig bredde, ca. 50 km sydvest for Tasiilaq, og havde på denne strækning mødt flere små bopladser med en inuitbefolkning. Desuden kunne han bekræfte, at Grønlands sydøstlige kyst kun med allerstørste besvær lod sig besejle på grund af den sydgående havstrøm, der bringer store mængder af is fra Det Nordlige Ishav ned langs Grønlands østkyst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.