Klas Fleming var en svensk friherre og embedsmand.
I 1675 fik han ledelsen i opsynet med formynderstyrets finansforvaltning. På rigsdagen i 1680, hvor han var landmarskal, medvirkede han til vedtagelsen af formynderstyrets afskaffelse og til, at den svenske reduktionspolitik blev genoptaget; den havde ligget stille siden 1660, da hans far, Herman Fleming (1619-1673), blev tvunget bort fra sit embede som rigsskatmester.
Som Karl 11.s fortrolige blev Fleming præsident i Kammer- og Kommercekollegierne i 1681, medlem af rigsrådet og præsident i Reduktionskollegiet i 1683 og endelig rigsskatmester samt præsident i Bjergværkskollegiet og Statskontoret i 1684.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.