Julius Nyerere, 13.4.1922-14.10.1999, tanzanisk politiker, præsident 1962-85. Nyerere stiftede i 1954 Tanganyika African National Union (TANU), der ved valgene 1958-59 vandt flertal. 1954-90 var Nyerere leder af landets eneste politiske parti, TANU (fra 1977 Chama Cha Mapinduzi (Det Revolutionære Parti)). Da Tanganyika i 1961 opnåede fuld selvstændighed, blev Nyerere premierminister og året efter valgt til præsident. Han fortsatte på posten i Tanzania, som blev dannet i 1964, efter at Tanganyika og Zanzibar indgik en union. Nyerere skabte den afrikanske ideologi Ujamaa, som blev konkretiseret i Arusha-erklæringen i 1967, der sigtede mod skabelsen af et socialistisk samfund, baseret på afrikanske principper for lighed, samarbejde og selvhjælp. Nyerere var en af Afrikas mest fremtrædende politikere og i 1963 medstifter af OAU og senere formand for Frontlinjestaterne i kampen mod apartheidstyret i Sydafrika.
Det sker
Befrielsen 1945
Se stort tema | 5. maj er 81-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse af landet under 2. Verdenskrig. Begivenheden markeres med arrangementer landet over.
Borgernes Parti
Siden folketingsvalget i marts er samtlige valgte til Borgernes Parti – med undtagelse af partistifter og formand Lars Boje Mathiesen – blevet løsgængere. Borgernes Parti fik 2,1 % af stemmerne til folketingsvalget, hvilket udløste fire mandater til partiet.
Hantavirus
Tre personer er omkommet og yderligere tre er blevet syge, efter et hollandsk krydstogtskib sandsynligvis er blevet ramt af et virusudbrud. Det mistænkes, at det er hantavirus, der er skyld i dødsfald og sygdom på skibet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.