Italiens nationalflag

Det italienske nationalflag er en trikolore af tre lodrette striber i farverne grøn-hvid-rød med den grønne stribe nærmest ved flagstangen. Flagets officielle proportioner er 2:3. Der findes en række varianter af flaget, som anvendes til søs.

I Italien er det obligatorisk at flage med nationalflaget på skoler, universiteter, rådhuse, politistationer, regeringskontorer og andre offentlige bygninger. Disse steder anvendes det italienske flag stort set altid side om side med EU-flaget. Italiensk lovgivning indeholder regler for korrekt brug af Italiens nationalflag og strafferammer for vanærende behandling af flaget som nationalt symbol.

Uden for Italiens grænser anvendes flaget som et letgenkendeligt symbol på Italien, italienere og italiensk kultur, herunder f.eks. i forbindelse med italienske restauranter. Farverne grøn-hvid-rød indgår i markedsføringen af en lange række produkter fra Italien og skal signalere kvalitet og respekt for italienske traditioner.

Til internationale sportsbegivenheder optræder italienske sportsfolk, bl.a. Italiens fodboldlandshold, dog ikke i farverne grøn-hvid-rød, men derimod i blåt. Den blå farve stammer fra det italienske kongehus, Savoia-slægten, som regerede i Italien frem til republikkens indførelse i 1946.

Italiens nationalflag er et af flere flag, som er inspireret af Frankrigs trikolore. Fra starten af Den Franske Revolution i 1789 blev også mange italienere inspireret af idealerne om frihed, demokrati og menneskerettigheder. I de følgende år sås demonstranter og studenter i bl.a. Bologna bruge farverne grøn-hvid-rød, inspireret af de franske farver blå-hvid-rød.

Første gang, en grønt, hvidt og rødt flag fik officiel status i Italien, var 7. januar 1797, da Den Cispadanske Republik i byen Reggio Emilia vedtog en trikolore med vandrette striber som nationalflag. Året efter vedtog Den Cisalpinske Republik i Milano et flag, hvor striberne var lodrette. Disse republikker var Frankrigs klientstater, som opstod under Napoleon Bonapartes felttog i Italien. Siden 1997 er 7. januar blevet fejret som Festa del Tricolore, Italiens nationale flagdag.

Visionen om, at et Italien splittet i mange mindre stater skulle samles til én nation, blev til virkelighed i løbet af 1800-tallet. Farverne grøn, hvid og rød var et symbol for dem, der ønskede folkets selvbestemmelsesret og Italiens samling, il Risorgimento, og trikoloren var med på barrikaderne under revolutioner og opstande i 1830’erne og 1840’erne.

I 1848 indførte Kongeriget Sardinien, der omfattede øen Sardinien og de nordvestlige dele af det italienske fastland med hovedstad i Torino, den grøn-hvid-røde lodrette trikolore som nationalflag. I den midterste hvide stribe var kongehusets våbenskjold med et hvidt kors på rød bund inden for en blå bort.

Da Kongeriget Italien blev udråbt i 1861, var hele Italien med enkelte undtagelser samlet, og ligesom Kongen af Sardinien blev hele Italiens konge, blev det grøn-hvid-røde flag også hele Italiens nationalflag. Da Italien i 1946 ophørte med at være et kongerige, blev det kongelige våbenskjold fjernet fra nationalflagets midterstribe.

• Italiens statsvåben
• Italien