Hundslund Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hundslund Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre udvendigt og marksten indvendigt.

I kirkens ældste dele er der bevaret adskillige oprindelige detaljer. Alle tre af kirkens oprindelige døre er for eksempel bevaret. Ret usædvanlig er præstedøren i koret, som udvendigt dækkes af en halvrund sten, et tympanon, som er udsmykket med to kraftige bånd. Ganske usædvanligt ses på undersiden af tympanonet en dekoration bestående af forskellige geometriske mønstre.

De to andre døre sidder som i nærmest alle andre middelalderkirker mod nord og syd i skibets vestende. Den rundbuede norddør er tilmuret med en tynd murstensmur, men er tydeligt synlig både indvendigt og udvendigt. Den tilsvarende syddør forbinder i dag våbenhuset med skibet.

Også en del af de oprindelige vinduer, kendetegnet ved at være små og højtsiddende, er bevaret. De omfatter tre i koret, et mod øst og to mod nord, samt tre i skibets nordmur.

Omkring år 1500, og særligt i de følgende årtier, gennemgik kirken en række forandringer. I koret blev der opsat et hvælvet loft, og syd og vest for skibet blev der bygget våbenhus og tårn.

Tårnet er bygget i en blanding af materialer. Nederst er der genbrugte kvadre fra skibets nedrevne vestgavl, mens de indvendige mure er af marksten. Udvendigt er det i stedet munkesten der dominerer, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en bred, rund bue, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med 13 trappeformede kamtakker. Hertil er gavlene rigt dekorerede med blændinger, dvs. dekorative murnicher, ni høje blændinger og to cirkelblændinger hver.

Våbenhuset er bygget af rå kampesten. De murede bænke indvendigt er formentlig oprindelige, men bygningen er ellers uden oprindelige arkitektoniske detaljer.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og lyse, gule teglstensgulve. Det senmiddelalderlige hvælv i koret kontrasteres af det rød- og gråmalede bjælkeloft i skibet, som spejles i bænkenes bemaling.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er nært relateret til døbefonten i Torrild Kirke, der må være lavet af samme stenhugger. Den er typisk for Østjylland udsmykket med relieffer af løver på kummen, indsat i felter der afgrænses af udhuggede tovsnoninger.

I kirken findes også et korbuekrucifiks fra ca. 1450-1500. Figuren er ophængt på et yngre kors der formentlig er fra 1600-tallet.

Kirkens prædikestol er fra år 1600. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af udskårne søjler i dorisk stil. Under søjlerne er der udskårne englehoveder. På selve fagene er der rundbuede felter, hvori der er stjerner udført i intarsia. Den tilhørende himmel ovenover er formentlig fra 1747.

Altertavlen fra 1613 er et smukt renæssancearbejde, som er nært relateret til altertavlen i Torrild Kirke. Tavlens storfelt opdeles af fire udskårne søjler i tre felter, de to yderste rundbuede og med forgyldte indskrifter, mens det midterste indeholder et oprindeligt korsfæstelsesmaleri. Søjlerne bærer et topstykke der er udsmykket med bl.a. et maleri fra 1899 som forestiller Kristus i Gethsemane Have.

Alterbordet dækkes af et panel fra 1600-tallet, måske 1669, som er udsmykket med malerier fra omkring år 1700 af Kristus i midten og de fire evangelister. Panelet fortsættes på hver side af altertavlen, hvor det indgår som en del af et større panelværk med døre, hvis formål var at adskille korets østdel fra resten, så østdelen kunne fungere som sakristi. Her er der malerier af seks yderligere apostle.

Af gravminder i kirken kan nævnes et meget stort epitafium, dvs. en mindetavle, på skibets nordmur, muligvis fra 1673, som er rigt udsmykket med bl.a. fritstående figurer af de fire apostle. Hertil kan nævnes at kirken ganske usædvanligt er hjemsted for hele fire gravsten fra romansk tid, som findes indmuret rundtomkring i det udvendige murværk.