Great Lakes, De Store Søer, fællesbetegnelse for fem søer på grænsen mellem USA og Canada: Superior, Michigan, Huron, Erie og Ontario. De er indbyrdes forbundne og har via Saint Lawrence River udløb i Atlanterhavet. Tilsammen udgør de verdens største ferskvandsområde med et areal på 245.000 km2 og et vandindhold på 23.000 km3. Bassinerne, som søerne nu udfylder, blev antagelig dannet under gentagne gletscherfremstød i istiden. Søernes betydning er især knyttet til skibstransporten, som efter kanalbyggerier fra 1800-t. og åbningen af Saint Lawrence Seaway i 1959 kan foregå med oceangående skibe direkte mellem Atlanterhavet i øst og Lake Superior i vest. De største havnebyer, Chicago, Detroit, Cleveland, Milwaukee og Buffalo med tilsammen over 20 mio. indbyggere, ligger ved søerne Michigan og Erie, der begge er hårdt ramt af forurening og iltsvind.
Det sker
Kvindernes kampdag
Kvindernes Internationale Kampdag bliver afholdt hvert år den 8. marts. I vores tema om feminisme har vi samlet alle artikler om kvindesagens særlige mærkesager, toneangivende personer og væsentlige begreber.
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.