Geronimo Cardano var en italiensk læge, matematiker, opfinder og naturfilosof. Efter medicinstudier i Pavia og Padova underviste han i matematik i Milano og blev derefter professor i medicin først i Pavia (1543-62) og dernæst i Bologna (1562-70). I 1570 blev Cardano fængslet nogle måneder af inkvisitionen, anklaget for bl.a. at have stillet Jesu horoskop; efter løsladelsen levede han af en pavelig pension i Rom. Han var berømt som læge og skrev mere end 200 bøger om alle mulige videnskabelige emner. Mest betydningsfuld er Ars magna (1545), hvori han publicerede Scipione del Ferros (1465-1526) og Niccolò Tartaglias metode til løsning af en tredjegradsligning (nu kaldet Cardanos formel, se algebraisk ligning) samt sin elev Ludovico Ferraris (1522-65) løsning af fjerdegradsligningen. Cardanos manuskript om hasardspil (Liber de ludo aleae) er det første egentlige bidrag til sandsynlighedsregningen, men det blev først udgivet i 1663 efter den endnu vigtigere brevveksling mellem Fermat og Pascal.
Det sker
Hormuzstrædet
Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste maritime handelsruter, når det kommer til energisikkerhed. Strædet er nu stort set lukket for skibstrafik som følge af krigen i Iran. Det har medført en markant stigning i prisen på olie.
Mojtaba Khamenei
Seyyed Mojtaba Hosseini Khamenei er erklæret ny øverste leder af den islamiske republik Iran. Mojtaba Khamenei er søn af Irans tidligere leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb den 28. februar 2026.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.