Gerd Müller med tilnavnet Der Bomber var en tysk fodboldspiller, der betragtes som en af de bedste angrebsspillere nogensinde. Som spiller i Bayern München vandt Müller fire tyske mesterskaber, fire pokaltitler, Europa Cuppen for mesterhold (nu Champions League) tre gange, Europa Cuppen for pokalvindere en gang og VM for klubhold en gang. Med landsholdet blev han europamester i 1972 og verdensmester i 1974. Han spillede i alt 62 landskampe og scorede 68 mål for Vesttyskland. Han blev kåret til Årets Spiller i Europa i 1970.
Det sker
1. maj
1. maj er arbejderbevægelsens internationale kamp- og festdag. Den er blevet afholdt siden 1890. Dagen fejres på forskellig vis verden over, ofte med demonstrationer eller friluftsmøder.
Store bededag
Folketinget vedtog i 2023 at afskaffe store bededag som officiel fridag i Danmark, men i forbindelse med de nuværende regeringsforhandlinger er afskaffelsen igen til debat. Store bededag ville i år være faldet 1. maj.
Carl 16. Gustaf
Sveriges konge, Carl 16. Gustaf, fylder 80 år. Hans fødselsdag fejres med deltagelse af både det danske kongepar og Dronning Margrethe 2. Carl Gustaf har været konge siden 1973.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.