Cecilie Lind

Linds tekster forløber som en stream-of-consciousness-poesi eller surrealistisk automatskrift, hvor teksten afspejler en associationsproces. Her er alle grammatiske og syntaktiske regler sat ud af kraft, og eksperimenterne minder om, hvad man finder hos digtere som Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen og F.P. Jac. Sproget flyder i denne poesi frit, og grænser mellem ydre og indre, før og nu og følelse og refleksion udslettes i den drømmeagtige ordstrøm.

I Dughærget pupil accelererer tusmørke (2012) lyder en bevidsthedsstrøm om seksualitetens kompleksitet: ”beruset smerte smadret idyl delt med dig din nydelse gennem pinagtigheder fortrydelse er obligatorisk og igangsætter grænseløst begær ekkotrang konstant ambivalens”.

I Scarykost (2016) anvendes en vild og anarkistisk automatskrift til at beskrive en tilstand af spiseforstyrrelse hos det lyriske jeg. En lignende kompleksitet, identifikation og nådesløs konfrontativ beskrivelse af denne i det nye årtusinde meget omtalte diagnose findes næppe i dansk litteratur:

"jeg tuder over hvad jeg ikke kan finde ud af at afholde mig fra mad i enorme mængder der udspiler og terroriserer min krop som ikke kan føle stop og ikke kan føle sult og ikke kan føle mæt er en følelse af ubehag og straf og straf fortjener jeg for mine tanker mine tanker er beregnende og uhumske mine tanker tænkes af mig og jeg er ond i hjernen"

I langdigtet Mit barn (2019) og romanen Bristefærdig (2025) er vi rykket frem i tiden hos det lyriske jeg. Temaet i disse værker er moderskab og de nye følelser af angst, afmagt og betingelsesløs kærlighed og omsorg, der knytter sig til denne tilstand. ”jeg har fået nyt navn/ jeg hedder/ mor”, lyder en formulering . Lind knytter i sine værker an til den strømning i samtiden, der er blevet kaldt moderskabslitteratur med værker af bl.a. Olga Ravn (f. 1986), Ursula Andkjær Olsen, Dy Plambeck og Maja Lucas (f. 1978).

Endelig er Linds forfatterskab centreret om det kvindelige begær og et kvindeligt jegs trivsel og mistrivsel under det mandlige blik. I digtsamlingen Til en engels forsvar (2017) og romaen Pigedyr (2022) hører vi om et kvindeligt jegs spæde seksualitet og hårde kamp for at komme overens med sine kropslige reaktioner, irrationelle længsler og forventninger fra omverdenen.

Cecilie Lind har modtaget Modersmål-Prisen i 2020 og Kritikerprisen i 2022.

• lyrik
• dansk litteratur
• spiseforstyrrelser