Faktaboks

Britannicus

Tiberius Claudius Germanicus

Født
41 e.v.t.
Død
55 e.v.t.

Britannicus var søn af den romerske kejser Claudius og Messalina.

Britannicus blev efter sin mors død i 48 e.v.t. stedsøn til Agrippina, Claudius' nye hustru, og dermed også stedbror til Agrippinas søn Nero, som Claudius adopterede. I kampen om hvem der skulle efterfølge Claudius, blev den meget unge Britannicus udmanøvreret af Agrippina. Umiddelbart efter Neros tronbestigelse i 55 e.v.t. blev Britannicus myrdet, sandsynligvis på Agrippinas foranledning.

Han hed egentlig Tiberius Claudius Germanicus. Tilnavnet Britannicus var begrundet i Claudius' erobring af Britannien i 43 e.v.t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig