Altinget er et dansk netmedie med fokus på politik og samfundsforhold. Det primære område har fra begyndelsen været dansk politik. Siden stiftelsen i år 2000 har Altinget udvidet sin dækning til at omfatte et bredt spekter af samfundsmæssige emner, hvilket afspejles i hovedmediet og de omkring 50 nichemedier, som Altinget i 2025 udgøres af – fordelt på tre lande.
Altinget blev i september 2025 solgt til JP/Politikens Hus A/S sammen med Mandag Morgen.
Stifter af Altinget er journalist Rasmus Nielsen (f. 1960), som i 1990'erne var ansat på TV 2’s Christiansborg redaktion. På det tidspunkt havde de fleste danske medier en internetudgivelse, som for flertallets vedkommende var en biaktivitet, som der ikke blev taget betaling for.
Altingets fokus er politik, og det fremgår af Altingets formål, at Altinget er partipolitisk neutralt. Altinget blev fra begyndelsen skabt som et regulært betalingsmedie. Emnet var politik og målgruppen vaar politikere, embedsværket og beslutningstagere.
Altinget fik aftale med Folketinget om oprettelse af en Christiansborg redaktion. Rasmus Nielsens bror, datalogen Jakob Nielsen, der på det tidspunkt var etableret i USA som rådgiver i brugergrænseflader på nettet, bidrog med vejledning omkring teknik og udformning.
Begyndelsen var træg. Altinget var et af de første netmedier, der udelukkende havde betalende abonnenter. Det tog tid og krævede optagelse af lån at få økonomien til at løbe rundt de første år. Ressourcerne var knappe og der var kun to til tre medarbejdere de første år.
I løbet af det første årti voksede både abonnementsskaren og redaktionen, Altinget flyttede til lokaler i Ny Kongensgade to minutters gang fra Christiansborg og udvidede løbende.
Udover basisproduktet om politik generelt kom der løbende nye stofområder og dermed nye nicher til. Klassiske interesseområder for beslutningstagere som arbejdsmarked, by og bolig, energi og forsyning, erhverv og EU, men efterhånden også andre med temaer som civilsamfundet, etik, idræt og ældre.
Altinget lancerede de mange nye satsninger som nichemedier. De afspejler samtidig Altingets abonnementsstruktur, idet kunderne udover grundproduktet abonnerer på et eller flere nichemedier.
Det er ofte større organisationer eller virksomheder, der tegner abonnement på Altingets nichemedier. Et ministerium, en styrelse, en organisation eller en virksomhed kan fx. indhente et tilbud på et eller flere nichemedier udover basismediet. Prisen på tilbuddet afhænger af antallet af brugere, der tegnes abonnement til efter princippet jo flere brugere jo lavere pris pr. bruger.
Nichestrategien anvendes således også på kundesiden, hvilket indebærer en betydelig lettelse med færre frafald og mere stabilitet i betalingerne. I 2025 udvidede Altinget med et abonnement, der er rettet mod private brugere. Det består af abonnement på basisproduktet med mulighed for at læse den fulde udgave af de artikler, der publiceres her samt yderligere artikler udvalgt af redaktionen fra Altingets nichemedier.
Altingets redaktionelle arbejde er kendetegnet ved systematik og fokusering på indhold og mindre på processen.
En overvågningstjeneste gør det muligt at følge et lovforslags gang fra ide til vedtagelse. Alle meningsmålinger refereres og sammenlignes og der er jævnligt mere dybdegående analyser og tværgående sammenligninger. Ved alle valg tilbyder Altinget en kandidattest, hvor alle kandidaternes program og synspunkter præsenteres.
Altinget har etableret et register over politikere, beslutningstagere i administrationen på såvel statsligt som kommunalt niveau og i organisationer og store foreninger. Hertil kommer medie- og kulturpersoner, erhvervsfolk mm. Alle kontaktes forud for deres fødselsdag med forespørgsel om, hvorvidt der er tilføjelser til de oplysninger, Altinget allerede har om dem, og alle nævnes i Altinget eller et af nichemedierne forud for fødselsdagen og ved stillingsskift.
Altingets nichestrategi slår også igennem på annonceområdet, hvor Altinget har opbygget et marked for annoncering af lederstillinger i den offentlige sektor såvel som i organisationer og foreninger.
Altinget overtog i 2016 Ugebrevet Mandag Morgen og den tilhørende tænketank. I 2014 blev der i Sverige etableret en selvstændig redaktion med samme profil som den danske og Norge fulgte efter i 2022.
Gennem Mandag Morgen tilbyder Altinget medlemskab af 27 netværk, hvis emnekredse i nogen grad er identiske med nichemediernes stofområder, samt kurser indenfor områder som ledelse, formidling og interessevaretagelse. Der afholdes jævnligt debatter i Altingets gård, ligesom Altinget tilbyder facilitering af organisationers og foreningers aktiviteter under Folkemødet.
Altingets selskaber i Danmark, Sverige og Norge ejes af Alrow Media, der også er ejer af Mandag Morgen, samt selskabet Arena, der står for netværks- og kursusaktiviteter. Koncernen beskæftiger samlet ca. 200 i Bruxelles, København, Oslo og Stockholm (2025).
I september 2025 meddelte JP/Politikens Hus A/S, at man havde købt alle Altingets aktiviteter i Skandinavien samt mediet og tænketanken Mandag Morgen. Den 26. april 2026 meddelte Konkurrencestyrelsen, at handlen kan godkendes, således at Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen indgår i JP/Politiken Business Media med virkning fra 1. maj 2026. JP/Politiken Business Media omfatter et antal abonnementsbaserede online medier herunder Watch Medier og Finans, samt en række medier i Norden, Tyskland og Storbritannien. I forbindelse med godkendelsen af handlen publicerede Altinget en artikel skrevet af stifter og ejer Rasmus Nielsen, hvor han beretter om Altingets historie og baggrunden for valget af JP/Politiken koncernen som køber.
Se stort tema | 5. maj er 81-året for Danmarks befrielse fra den tyske besættelse af landet under 2. Verdenskrig. Begivenheden markeres med arrangementer landet over.
Siden folketingsvalget i marts er samtlige valgte til Borgernes Parti – med undtagelse af partistifter og formand Lars Boje Mathiesen – blevet løsgængere. Borgernes Parti fik 2,1 % af stemmerne til folketingsvalget, hvilket udløste fire mandater til partiet.
Tre personer er omkommet og yderligere tre er blevet syge, efter et hollandsk krydstogtskib sandsynligvis er blevet ramt af et virusudbrud. Det mistænkes, at det er hantavirus, der er skyld i dødsfald og sygdom på skibet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.