Alan Bates, 1934-2003, engelsk skuespiller. Bates var i 1960'erne med til at forme de unge vrede typer i engelsk dramas nye realistiske stil. Han spillede således i den originale teateropsætning af John Osbornes Look Back In Anger (1956, Ung vrede). Han har med ironi, fræk charme og skift mellem troskyldighed og moralsk kompleksitet været lige anvendelig i komedier, melodramaer og psykologiske portrætstudier. Siden gennembruddet som hverdagshelt i A Kind of Loving (1962, En slags kærlighed) har han spillet lidenskabelige og litterære elskerroller i film som Women in Love (1969, Når kvinder elsker) og The Go-Between (1971, Sendebudet) og dekadente og psykopatiske figurer i The Return of the Soldier (1982, Soldatens hjemkomst) og A Prayer For the Dying (1987, Messe for en morder). I 1990 spillede han kong Claudius i Franco Zeffirellis filmatisering af Hamlet.
Det sker
Mojtaba Khamenei
Seyyed Mojtaba Hosseini Khamenei er erklæret ny øverste leder af den islamiske republik Iran. Mojtaba Khamenei er søn af Irans tidligere leder Ali Khamenei, der blev dræbt i et israelsk-amerikansk angreb den 28. februar 2026.
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.