Vers. 9
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

V-1 er et tysk krydsermissil udviklet under 2. Verdenskrig. Det første fløj i 1942, og det blev serieproduceret fra marts 1944. Dets tyske betegnelse var Fieseler Fi 103.

V-1, der blev affyret fra ramper eller fly, var opbygget som en bombe med vinger drevet frem af en jetmotor. Missilet var lidt over 8 meter langt, og det havde en sprængladning på 850 kg.

Rækkevidden var ca. 270 km og dens relativt lave fart på ca. 640 km/t gjorde den forholdsvis let at skyde ned.

Der blev produceret 30.329 missiler, som især blev brugt mod mål i det sydlige England og Belgien.