Ørsted lykkedes i 2025 med at styrke sin kapitalstruktur. Det skete i første omgang ved, at eksisterende aktionærer skød 60 mia. kroner ind i Ørsted. Det til trods for, at der i 2025 var mange risici forbundet med at investere i Ørsted. Ørsted havde behov for pengene, så de kunne færdiggøre de havvindprojekter, som de havde forpligtet sig til at opføre i USA. Et behov, der blev tydeligt, da Ørsted måtte opgive at sælge en del af en den amerikanske havvindmøllepark Sunrise Wind.
USA's præsident, Donald Trump, bekendtgjorde i begyndelsen af 2025, at USA skulle fokusere på olie og gas frem for grøn omstilling og vindmøller. Senere på året førte det til, at Trump-administrationen satte den videre udbygning med havvindmølleparker på hold. Ørsted var ramt af et regulært byggestop. Ved to forskellige føderale domstoleafgørelser fik Ørsted dog efter flere måneders pauser lov til igen at genoptage byggeriet.
Ud over tilførelsen af de 60 mia. kroner lykkedes det også Ørsted at styrke sin kapitalstruktur ved frasalg af forskellige aktiviteter. I 2025 skete det ved at sælge en ejerandel på 50 % af Hornsea 3 havvindmøllepark på 2,9 GW i Storbritannien og en ejerandel på 55 % af Greater Changhua 2 havvindmøllepark på 632 MW i Taiwan. Februar 2026 blev det bekendtgjort, at Ørsted frasolgte deres europæiske Onshore-forretning til CPI for 10,7 mia. kroner. I alt indbragte de tre frasalg et samlet provenu på ca. 46 mia. kr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.