da_DK
Mobilvenlig version 📱

Den nemmeste løsning

Vi lærer det trin for trin:

»
1
Eksperimentér

Leg med din terning og lær den at kende! Prøv at løse den hvide side uden at læse denne her vejledning.

🔬
2
Notation

Lær hvilke bogstaver, der bruges til at angive de træk, du skal foretage i algoritmerne.

🤞
3
Løsningen

Vi deler terningen op i lag, som vi løser ét ad gangen, mens vi passer på de dele, vi allerede har løst.

🔧
4
Øvelse

Øv dig på trækkene og på at kunne huske algoritmerne, indtil du kan løse terningen uden hjælp.

🏋
Scroll videre!
»

Udforsk din Rubiks Terning.

Drej lidt på din terning for at lære den bedre at kende, før du fortsætter denne vejledning. Prøv at se, hvor langt du kan komme uden at læse videre på siden. De fleste mennesker kan løse én farve uden hjælp, når de først har vænnet sig til spillet.


Et par interessante ting, vi kan lægge mærke til:

Fixed Center Pieces
Faste midterstykker

Læg mærke til, at midterstykkerne altid bliver det samme sted, uanset hvilke træk, du foretager. Midterstykkerne bestemmer farven på hver side.

hjørner kanter
Kant- og hjørnestykker

Ud over midterstykkerne består puslespillet af otte hjørner med tre klistermærker hver og tolv kantstykker med to klistermærker hver.

For mange muligheder

Der er utroligt mange mulige blandinger til en Rubik's Terning (over 43 trillioner!), så man kommer ikke tættere på en løsning ved bare at dreje tilfældigt og håbe på det bedste.

strategi
Strategien

Det er svært at løse nye dele af terningen uden at ødelægge det, man allerede har lavet. Vi deler terningen op i lag og bruger ved hvert trin algoritmer, der løser det nye uden at ødelægge det gamle.

»

Notation

Bogstaverne i algoritmerne

Vi bruger bogstaver til at angive trækkene i algoritmerne. Vi har markeret terningens seks sider med deres engelske navnes store begyndelsesbogstaver.

Et bogstav betyder en drejning med urets retning ( f.eks. F), mens drejninger mod uret markeres med en apostrof ( f.eks. F').

  • F - Forsiden (Front)
  • R - Højre (Right)
  • U - Top (Up)
  • B - Bagside (Back)
  • L - Venstre (Left)
  • D - Bund (Down)

I denne enkle metode kommer vi kun til at bruge F, R, U og L, så du skal kun huske fire.

Rubiks Terning notation

Lad os se på nogle eksempler

U En kvart drejning af den øverste side med urets retning (90 grader).
L' Drejning af venstre side mod uret.
R2 To højre drejninger efter hinanden (i alt 180 grader).

Klik på bogstaverne nedenfor for at se en animeret demonstration af drejningerne!

Med urets retning:
U
L
F
R
B
D
Mod urets retning:
U'
L'
F'
R'
B'
D'
Nu er vi klar til at lære at løsningsmetoden!
»

1. Løs de hvide kantstykker

Vi begynder med at løse de hvide stykker af terningen. Selvfølgelig kunne vi have startet med en anden farve, men i denne vejledning starter vi med hvid, så jeg anbefaler, at du gør det samme.

godt hvidt korsforkerte kanter

Vi ved allerede, at midterstykkerne er faste og bestemmer hver sides farve. Derfor skal vi løse de hvide kantstykker, så de passer med midterstykkerne som vist ovenover.

Dette trin er ret intuitivt og nemt, da der endnu ikke er nogle stykker på plads, som vi skal være bange for at blande rundt.

Der er nogle sværere situationer, der kræver flere trin:

U' R' U F'

Brug denne korte algoritme, når kanten er på sin plads (FU-kanten), men vender forkert.

F' U' R U

Denne løsning bruges, når du ikke blot kan dreje kanten på plads, fordi den ellers ville vende forkert.

U' R U

Algoritmen bruges, når kanten er i midterlaget, som vist på billedet.

»

2. Placering af hvide hjørner

Kanterne er nu på plads, så vi kan fortsætte til de hvide hjørner for at blive færdige med ét lag af terningen.

løst hvidt hjørner

Din terning skal se sådan ud, når vi er færdige med dette trin.

Dette stadie er også ret enkelt, og det burde kunne lade sig gøre uden at lære algoritmer.

løst hvidt hjørner

Hvis du alligevel har brug for hjælp, vil jeg afsløre et simpelt trick, som du altid kan bruge. Du skal bare gentage en kort algoritme:

R' D' R D

Placer det hjørnestykke, du vil løse, under den plads, hvor det skal ende, og gentag derefter algoritmen ovenfor, indtil det kommer på plads i den rigtige orientering. Denne algoritme sender faktisk det pågældende hjørne op og ned mellem felterne markeret med mørkegråt og vender det forskelligt hver gang.

R' D' R D-tricket virker altid, men desværre kræver det i nogle tilfælde alt for mange unødvendige trin. Her er nogle genveje:

F D F'
R' D2 R D R' D' R
»

3. Midterlaget

Nu hvor vi er færdige med den hvide side, vender vi terningen om, da vi ikke behøver se på den løste side længere.

Den første side var nem at løse, men her kommer punktet, hvor de fleste går i stå, fordi løsningen af det andet lag kræver, at man forudser for mange trin uden indlærte algoritmer.

Vi skal huske to algoritmer, som er symmetriske med hinanden. Vi kalder dem højre- og venstre-algoritmen. Venstre-algoritmen sender kantstykket fra FU-positionen til dets venstre side, mens højre-algoritmen sender det til dets højre side.

Venstre

U' L' U L U F U' F'

Højre

U R U' R' U' F' U F

Når der ikke er nogen kant i det øverste lag, som du kan sende ind i midterlaget, er det fordi der er et kantstykke, der sidder forkert i midterlaget. Dette kan løses ved at bruge enten højre- eller venstre-algoritmen til at sende en anden kant ned i dets sted.

Se for eksempel en løsning på når en kant er på sin rigtige plads, men vender forkert:

løsning f2l midterlag

U R U' R' U' F' U F - U2 - U R U' R' U' F' U F
»

4. Øverste kors

I det fjerde trin danner vi et gult kors på toppen af terningen. Det gør ikke noget, hvis sidefarverne ikke passer endnu - det løser vi i trin 5.

gul prik på toppen»L-form»vandret linje»gult kors færdigt

Når de første to lag er løst, kommer ét af disse fire mønstre til at være på toppen af din terning. Brug algoritmen nedenfor til at gå fra det ene til det andet, indtil du når det gule kors.

F R U R' U' F'
  • Punkt - Vi skal udføre algoritmen tre gange, når alle kanter vender forkert. Husk efter den første at dreje terningen, så “L”-formen peger den rigtige vej (med "benene" mod bagsiden og venstresiden).
  • "L"-form - Vi skal udføre den to gange mere for at nå målet. Før du går i gang, så sørg for, at L'et vender, som det gør på billedet.
    (Der findes også en genvej, hvor vi kan løse dette tilfælde i ét trin: F U R U' R' F').
  • Linje -  Du skal kun udføre algoritmen én gang men linjen vandret, og så er du færdig.
  • Plus -  Korset er færdigt, og du kan gå videre til det næste trin! (scroll ned)
»

5. Ombytning af gule kanter

Vi har et gult kors på toppen af terningen, men sandsynligvis passer kantstykkernes sidestickers ikke til farverne på siderne, så vi skal bytte dem rundt.

Til dette bruger vi en algoritme, der i det øverste lag bytter den modsatte gule kant med dens venstre nabo.

R U R' U R U2 R' U

Det kan ske, at vi skal bytte kanterne på modsatte sider, hvilket vi kan gøre i to trin ved at udføre algoritmen to gange.

»

6. Placering af gule hjørner

Vi er næsten færdige med at løse vores Rubiks Terning – nu mangler kun de gule hjørner, som vi løser i to trin. I dette trin placerer vi dem det rigtige sted, og i det sidste trin orienterer vi dem, så de vender den rigtige vej.

vejledning til løsning af Rubiks Terning

U R U' L' U R' U' L

Vi bruger ovenstående algoritme til at bytte tre af hjørnerne i det øverste lag ud med hinanden mens det fjerde bliver på sin plads som vist på billedet.

Når du når dette punkt i løsningen, skal du kigge på hjørnerne og prøve at finde et, som allerede sidder det rigtige sted. Hvis du finder et, så drej terningen, så det kommer i OK-positionen vist på billedet. Det kan være nødvendigt at udføre den to gange.

Hvis ingen af de gule hjørner sidder på den rigtige plads, så udfør algoritmen med et hvilket som helst gult hjørne i OK-positionen og check terningen igennem igen - denne gang bør der være ét.

En sjov detalje ved dette trin er, at der kun kan være 0, 1 eller 4 gule hjørnehjørnestykker på deres korrekte pladser - aldrig 2 eller 3.

Tip: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et hjørne er det rigtige sted, så sammenlign dets farver med farverne på felterne omkring det. Hvis hjørnet f.eks. er orange, grønt og gult, og er omringet af orange, grøn og gul (som vist på OK-feltet på billedet), er det det rigtige sted - det vender bare forkert. Dette løser vi i det sidste trin.

»

7. Orientering af gule hjørner

I det sidste trin er alle brikker på deres plads, men de gule hjørner er forkert orienteret - dvs. de vender forkert. For at fuldføre løsningen bruger vi den samme algoritme, som vi brugte til de hvide hjørner:

R' D' R D

løsning af Rubiks Terning ret hjørner

Hold terningen i hånden, så et forkert orienteret gult hjørne er i den markerede position (FRU), som vist på billedet. Gentag R' D' R D-algoritmen, indtil dette gule hjørne er på plads med den gule sticker øverst.

Drej derefter kun den øverste side, så et andet forkert orienteret gult hjørne kommer i den gråmarkerede position, og gentag igen R' D' R D-bevægelserne, indtil dets gule side opad.

Udfør dette én efter én for alle forkert drejede gule hjørner, indtil de alle er rettet. VIGTIGT: Drej ikke hele terningen på noget tidspunkt i dette trin. Når du vil skifte til et nyt hjørne, så drej KUN det øverste lag for at nå til det.

Undervejs kan det føles, som om terningen bliver helt blandet, men bare rolig – det hele retter sig, når alle hjørner er korrekt orienteret.

Det animerede eksempel nedenfor viser situationen, hvor alle hjørner er forkert orienteret. Hjørnerne sendes én efter én til den “grå” position, og algoritmen gentages, indtil hver af dem er på plads. Til sidst placeres det sidste felt korrekt med en U-drejning.

Tryk på afspilningsknappen for at starte animationen!

»

Opsummering

Her er alle de anvendte algoritmer samlet for at hjælpe dig med at øve.

Sådan løser du Rubiks Terning - CubeSolve.com

Notation

Rubiks Terning løsningsoversigt

Front - Foran, Right - Højre,
Up - Top, Left - Venstre
L - Venstre med urets retning
R' - Højre side mod uret

1,2. Hvid side

Kors og kanter, derefter hjørner.

3. Midterlaget

Højre: U R U' R' U' F' U F
Venstre: U' L' U L U F U' F'
Rubiks Terning løsning venstre højre

4. Øverste kors

Rubiks Terning øverste kors
F R U R' U' F'

5. Byt to kanter

Rubiks Terning byt kant
R U R' U R U2 R' U

6. Placering af øverste hjørner

Rubiks Terning placering af hjørner
U R U' L' U R' U' L

7. Orientering af øverste hjørner

Rubiks Terning orientering af hjørner
Drej de forkert vendte gule hjørner én efter én til den markerede position ved at dreje den øverste side, og gentag R' D' R D-bevægelsen, indtil hver af dem er på plads.

Del siden
»

Nyttige Rubiks Terning-puzzle links

»
Online Rubiks Terning-løser
Rubiks Terning løser

Hvis det ikke lykkedes dig at løse terningen, så besøg den online Rubiks Terning-løser.
Indtast farverne på den blandede terning, og programmet viser dig, hvordan du kan løse den i 20 trin.
Klik på billedet ovenfor!

Den mest populære Rubiks portal
Ruwix

Gå på opdagelse i interessante artikler om terningen og lær en af de mest berømte ungarske opfindelser bedre at kende!

  • Simulatorer
  • Puslespilsprogrammer
  • Interessante artikler

... og meget mere.
Klik på billedet!